Andre blogs vi følger

tirsdag den 1. oktober 2013

Collage workshop

I lørdags var jeg på Julies collage workshop, og hold fast hvor var det godt!

Jeg havde mange forestillinger om hvordan en "moderne" collage kunne se ud, og hvad jeg egentlig havde sagt ja til.
Collager har aldrig været en mulighed for mig, netop fordi jeg altid har troet at det var aviser og blade man klistrede oven på hinanden, uden nogen form for bagtanker eller planer.
Så da Julie gav os muligheden for at komme på det her collage workshop, sagde vi straks ja.
Desværre kunne Mette ikke deltage fordi hun skulle arbejde, så jeg tog mor med i stedet:)

Julie var rigtig dygtig, og man kunne straks mærke hendes glæde og erfaring omkring det her, og det er super vigtigt, hvis man vil lære fra sig.
Hun fortalte om hvordan vi skulle gribe alt det her an, og om de forskellige "faser" i opbygningen. Hun var generelt bare meget hjælpsom og rosende! Og det er jo skønt!



Vi fik at vide at vi skulle medbringe 2 lærreder, og den ene skulle opbygges på en måde, og den anden på en anden måde, meget spændende og udfordrende.


Collagerne er opbygget af 3 farver, hvor en af dem er hvid. Tænk at tre farver kan gøre så meget.
Jeg valgte gul, orange og hvid, hvilket ikke lige er de farver jeg ville arbejde med til hverdag, men jeg vidste jo ikke hvad jeg kastede mig ud i, og hey! Det blev jo fremragende!

Jeg tror faktisk ikke det kan lade sig gøre at lave sådan en collage her grim, alt kan rettes op, og dækkes til igen, det er trods alt stadig lag på lag metoden, bare med maling:)

Jeg vil klart anbefale alle kreative sjæle at kigge på hendes hjemmeside og hendes begivenhed på Facebook. Det er det hele værd, og du kommer til at gå hjem med fornyet skabertrang, og det kan vi jo godt lide, ikke?

Så.. Tag et kig og meld jer til hendes næste workshop!

Hendes hjemmeside er her
Og hendes begivenhed for næste workshop er her



I får også lige nogle billeder fra dagen:)














Mit færdige resultat:)



- Kristina







Ingen kommentarer:

Send en kommentar